Nose work begynderkursus

Nose work

I foråret gennemførte vi i kredsen to nose work begynderhold. Der var fin tilslutning til disse kurser. Det var fantastisk at se, hvordan både små og store terrier gik til opgaven med en meget stor entusiasme. Det var tydeligt, at de elskede det. Når de var færdige med træningen, var de slet ikke klar til at forlade lokalet. Med baggrund i forløbet af disse kurser, vil vi gerne fortsætte nose work aktiviteterne. Se nedenfor.

Du har sikkert lagt mærke til, at din hund elsker at bruge næsen. Den vil også elske nose work. Alle hunderacer kan være med til nose work. Det er en god aktivitet både for unge og ældre hunde.

Nose work går ud på, at hunden skal lære at søge efter en bestemt duft. Det er en duft, der er gemt forskellige steder. På kurset starter vi med at motivere hunden til at søge efter godbidder. Gradvist bliver den så introduceret for duften.

Nose work er en god mental træning for hunden. Efter træningen sover den sikkert godt i sin kurv eller i sofaen.

 

Begynderkurser

Vi udbyder to begynderkurser. Begge kurser foregår på adressen Remmerslundvej 15, 8722 Hedensted.

På hvert kursus mødes vi 6 gange.

Der vil maks. være 6 hunde på hvert hold. Hvis der er mindre end 3 tilmeldte hunde, aflyses kurset.

Undervisere: Hanne Kjær Bitsch og Karl-Frederik Bitsch.

Prisen for deltagelse i et kursus vil for medlemmer af Dansk Terrier Klub være 300 kr.

Hold 1:

Hold 1 mødes kl. 13.00 til ca. 15.00 følgende tirsdage: 13., 20. og 27. august, 3., 10. og 17. september.

Tilmelding til hold 1

Hold 2

Hold 2 mødes kl. 19.00 til ca. 21.00 følgende tirsdage: 13., 20. og 27. august, 3., 10. og 17. september

Tilmelding til hold 2.